Vi er ude af starthullerne
I denne uge starter sæsonen for alvor. Eliteholdet skal i kamp i den kommende weekend. Modstanderne bliver Asaa og Aars – vi håber på fuld plade! 2. division er startet med et 6-2 nederlag til Greve – næste modstander bliver Hvalsø hjemme på søndag. Serie 1 er startet med et 0-8 nederlag til Gentofte. Næste kamp bliver ude mod Helsingør hvor der burde være muligheder for et godt resultat. Serie 3 fik uafgjort mod Værløse og skal næste gang møde Ølstykke på udebane. OB-hold 1 er ikke rigtig kommet ud af starthullerne med 2 nederlag i de første 2 kampe. Der har været nogle fine enkeltmandspræstationer idet Sven Knudsen spillede med 15,62 i første runde og Johnny K.W. Jørgensen med 9,42 i anden runde. Til gengæld er OB-hold 2 kommet fint fra start. En sejr og en uafgjort i de første 2 kampe. Aftenholdet OB-hold 3 startede med en uafgjort mod Jægerspris. Her spillede Poul Carlsen med 15,72. OB- 2 Mands hold vandt over Tåstrup hvor Viggo Eriksen spillede med 9,88.
Individuelt i keglebillard kl. C gik Carsten Herbst og Henning Schultz videre begge som 2ere og i anden runde træder Ole Hansen ind i turneringen som afvikles den 27. september. I kl. D er Pernille Larsen og Johnny Hemmingsen ude efter første runde. I anden runde som spilles den 4. oktober træder både Gitte Pedersen og Henning Schultz ind i turneringen. HS får hjemmebane.


