SLUTSPILLET STARTER FREDAG DEN 27. MARTS – DM TIL VEJBY??
En optimistisk overskrift? Måske – men realiteterne er jo at vi ikke har tabt til nogle af vores modstandere i de sidste runder af Søren Søgaard ligaen – nærmest tværtimod.
BK Frem slået med 7-1. Bristol slået med 6-2 og uafgjort mod Korsør.
Men OK – vi er på udebane og er bagud med 1 point til Bristol – så nemt bliver det naturligvis ikke.
Første kamp er fredag kl. 17.30 mod BK Frem.
Men det er ikke kun vores elitehold der nåede et slutspil.
OB-hold 3 (aftenholdet) møder Jægerspris i første runde den 8. april.
Vores 2-mandshold i keglebillard Ole Hansen og Poul Carlsen skal til Greve også den 8. april.
Den 21. marts blev 2 puljer i semifinalerne i keglebillard for eliten afviklet i Vejby. Både Thomas Bræck og Michael Sørensen gik videre som puljevindere til finalen som afvikles i Korsør den 10 til 12 april. Thomas Bræck spillede med 266,67 højeste snit af alle sammen med Johnny Hansen. Michael Sørensen med 150,00 det 4. bedste gennemsnit i semifinalerne.
Det bliver nogle spændende dage!!


