Hovedsponsorer Superbrugsen

Lidt stof fra ugen der gik – sendt til Ugeposten den 16. oktober

jan_b 16. oktober 2016 Kommentarer lukket til Lidt stof fra ugen der gik – sendt til Ugeposten den 16. oktober
Lidt stof fra ugen der gik – sendt til Ugeposten den 16. oktober

Ugen startede med at Steen Hamardi via en 2. plads i Senior handicap gik videre til runde 2 som spilles den 7. november i Grantoften.
Viggo Eriksen og Dennis Christensen som også var tilmeldt turneringen gik ikke videre.
2-Division keglebillard dystede mod sin nærmeste modstander i bunden af puljen og måtte indkassere et nederlag på 6-2.
Kun Henrik Knudsen spillede ”over evne” med et flot gennemsnit på 75,00. Jimmy Frydendal spillede på niveau hvorimod både Flemming Pedersen og Morten A. Svendsen ikke havde den bedste kontrol med billardkøen.
Serie 3 holdet er nu på en delt førsteplads i deres pulje. En udesejr over Birkerød på 6-2 gav avancement. Her var Bent Sørensen og John Jantzen særdeles godt spillende.
I keglebillard klasse C var Erik Thomsen i Helsingør hvor han i en hårfin dyst lige akkurat fik en andenplads der giver kamp mod klubkammeraten Ole Hansen den 12. November i Vejby. Ole Hansen havde ikke det store besvær i sin pulje på hjemmebane hvor han nærmest udraderede sine modstandere. Et totalt gennemsnit på 17,02 efter de 2 kampe mod et registreret gennemsnit på 13,54 er et særdeles flot resultat i klasse C.

Flemming Pedersen var i kamp i keglebillard klasse A hvor han på trods af en særdeles god kamp mod puljevinderen – et gennemsnit på 35,14 alligevel ikke kom videre.
Lørdag og søndag var der premiere for live dækning af førsteholdets 2 kampe i Søren Søgaard Ligaen. Billedkvalitet og lyd fungerede fint – resultaterne blev dog ikke helt som ønsket idet 4-4 mod Korsør nok ikke var helt forventet. Der er muligheder for også at streame de andre hold i aktion – det vender vi tilbage til.

 

Sker i Vejby:

Søndag den 23. oktober kl. 10

Keglebillard 3-Division og Serie 2

 

 

Comments are closed.