Ny statusopdatering her midt i oktober

160

Vores elitehold fik en lidt halvgod start på sæsonen med en sejr og et nederlag i de første 2 kampe.
Mange runder resterer så mon ikke den forventede førsteplads snart indtages!
Næste runde som spilles den 24 og 25. oktober er holdet på udebane mod BK Frem og Korsør BK.
Vores 3-divisionshold fortsætter sejrstimen med en klar 8-0 over deres rivaler fra Helsingør. Specielt spillede vores formand en glimrende kamp med 25,00 i snit. En sikker førsteplads i divisionen.
Serie 2 havde også fornøjelsen at spille mod Helsingør i dag og resultatet blev uafgjort 4-4. Sven Knudsen spillede med 10,00 ( den gamle kan sgu endnu ) og Gitte P spillede en flot kamp med 9,09 – samme Gitte som blev puljevinder i kvinder kegler klasse A og spiller semifinale på hjemmebane den 7. november.
OB-hold 1 har spillet uafgjort mod Gilleleje og ligger på en 5- plads. OB-hold 2 tabte til Helsingør med 6-2 og er placeret som nr. 4 i rækken. På lørdag den 24. oktober skal Knud Momme til Hvalsø og Flemming Pedersen til Friheden i første runde. Ole Hansen spiller første runde i kegler klasse B den 31. oktober i Hundested. Jesper Lassen og Henning Schultz spiller anden runde i klasse C i hhv. Hundested og Gentofte. Jesper skal spille Klasse D anden runde i Rødovre den 31. oktober. På lørdag skal jeg selv til Gersagerparken i Klasse E. Er i øvrigt ude i kegler OB og 1-bande klasse B. Viggo Eriksen gik videre som 2’er i kegler OB. Ole Hansen blev nr. 3 i sin pulje OB-rækken medens Sven Knudsen vandt sin pulje – en pulje hvor alle stod lige men hvor Sven med 111% løb med førstepladsen. Flemming Pedersen har hjemmebane i 1-Bande klasse A førstkommende lørdag.
Det er sidste frist for at tilmelde sig til den årlige Tenax-turnering – alle burde være med idet det er en sjov turnering med en førstepræmie på ikke mindre en 20.000 kr. Find en makker således at i er en spiller under 9 og en spiller over 9. Men i skal være hurtige.